Banda de români anihilata la Copenhaga. 3 luni de puscarie si expluzare pentru furturi in valare de 215.000 dkr

0
103

Østbande dømt for omfattende telefontyverier

Fem rumænere er idømt tre måneders fængsel og udvisning af Danmark for at stjæle smartphones i massevis. Siden deres anholdelse er antallet af telefontyverier faldet markant.

Københavns Byret har torsdag idømt fire rumænske mænd og en rumænsk kvinde tre måneders fængsel og udvisning med et indrejseforbud i seks år.

De blev, oplyser Københavns Politi, dømt for tricktyverier af smartphones til en samlet værdi af cirka 215.000 kroner. Tyverierne blev begået på cafeer og restaurationer i København i perioden fra 3. april til 16. april 2013. En person blev frifundet, da retten fandt, at han kun havde en perifer tilknytning til det hotelværelse, hvor telefonerne blev fundet.

Telefonerne blev stjålet ved brug af det, som politiet betegner som »papirtricket«. Gerningsmændene lod som om, at de tiggede ved brug af et tiggerpapir med en ulæselig skrift. De henvendte sig til cafegæster, der typisk havde deres telefon liggende på bordet, og placerede papiret hen over telefonen eller skabte forvirring med papiret, så de kunne stjæle en telefon fra en lomme, eller tage telefonen på bordet med sig, når de gik.

Hovedparten af telefonerne blev fundet på et hotelværelse på Nørrebro, hvor rumænerne boede sammen.

»Jeg er meget tilfreds med, at retten delte vores opfattelse. Nemlig at tyverierne blev begået af de tiltalte i forening, selv om det var forskelligt, hvilken af de tiltalte, der i det konkrete tilfælde stjal telefonen. Det var et fælles projekt for gerningsmændene,« siger anklagerfuldmægtig Sarah Kublitz, Advokatur City, Københavns Politi.

Københavns Politi oplyser, at siden anholdelsen af de pågældende rumænere er antallet af anmeldelser om tricktyveri af smartphones i København faldet markant.

 

Østbande dømt for omfattende telefontyverier

LĂSAȚI UN MESAJ

Please enter your comment!
Please enter your name here