Bravo baieti ! Romanii nedreptatiti de la Prime Ocean îsi cer drepturile

0
12


Maricel Nicolae Latescu er blevet snydt for massevis af lønkroner.

Maricel Nicolae Latescu er ikke i tvivl, når han skal pege på baggrunden for, at han kom til Danmark.

– Der er mange penge at tjene i Danmark. Lønnen er meget større end i Rumænien, og det er meget nemmere at få arbejde, forklarer han.

I første omgang fik den 35-årige rumæner arbejde på en fabrik i Esbjergs fiskeindustri – og her mødte han i sommeren 2010 Niels Nordmann – én af de to indehavere af Prime Ocean i Skagen.

– Han kunne se, at jeg er god til at filetere fisk. Han mente, at jeg vil kunne oplære andre i at gøre det, fortæller Maricel Latescu.

Derfor aftalte de, at han skulle begynde at arbejde på fabrikken i Skagen.

Et specielt firma

Det gik hurtigt op for Maricel Latescu, at det var et specielt firma, som han havde fået ansættelse i.

– De sagde til mig, at jeg ikke måtte fortælle nogen, hvor mange timer jeg arbejdede. Og hvis jeg meldte mig ind i 3F, ville jeg blive fyret. Det ville nemlig give problemer for firmaet, fortæller han.

Med hensyn til arbejdet på fabrikken så handlede det også om ikke at gøre sig uheldigt bemærket.

– Der var en fyr, som skar forkert, da han skulle filetere en fisk, og så var der ingen, som måtte tale med ham. Vi fik også at vide, at hvis vi skar forkert, så var der ikke arbejde til os den næste dag.

En anden ting, som Maricel Latescu studsede over, var fabrikkens rumænske arbejdsformand.

– Han kunne hjælpe os med at få et dansk sygesikringsbevis eller med at få ændret vores skattefradrag. Men hver gang han skal gøre noget, så kostede det penge. Og dem, der betaler ham, får flest arbejdstimer.

Normalt lå en arbejdsdag på Prime Ocean på omkring otte eller ni timer, men ifølge Maricel Latescu blev dagene til tider uudholdeligt lange.

– Der er en enkelt dag, hvor jeg arbejder 22 timer i træk. Andre dage er det 15, 16 eller 17 timer i træk.

Specielt dagen med de 22 timer har mejslet sig ind i hukommelsen.

– Jeg kan huske, at jeg er utroligt træt. Og mine fingre er hævede på grund af det kolde vand, som vi arbejder med, siger han.

Hårdt arbejde – dårlig løn

Trods de mange timer var overtidsbetaling ikke-eksisterende. Normalt skal man ellers have godt 38 kroner i tillæg for den første overarbejdstime – og efter den fjerde time stiger beløbet til mere end 100 kroner pr. time. Men sådan var det ikke på Prime Ocean.

– Hvis man vil have overtidsbetaling, så får man slet ikke noget arbejde på Prime Ocean, fortæller Maricel Latescu.

Et overslag fra 3F går på, at Maricel Latescu i forbindelse med de længste af sine vagter er blevet snydt for op mod 700 kroner per dag. Hvor stort et beløb, han samlet set er blevet snydt for, har 3F endnu ikke overblik over.

Da Maricel Latescu i starten af januar vendte tilbage til Danmark efter juleferie i Rumænien, ventede en kedelig overraskelse. Han blev fyret.

– Jeg spurgte, hvorfor de fyrede mig, men det kunne jeg ikke få at vide.

Trods halvandet års ansættelse var Maricel Latescu ikke dagpengeberettiget – han havde nemlig ikke meldt sig ind i 3F.

– Jeg er ikke rasende, men jeg er lidt trist. Jeg har lært mange på fabrikken, hvordan de skal skære fisk, og så blev jeg fyret uden grund, forklarer han.

Maricel Latescu har efterfølgende fået et andet arbejde, og han er ikke længere så meget i tvivl om, hvorfor han blev fyret.

– For det første så er jeg begyndt at kende til mange af de regler, som der er i Danmark. Og så var der mange af de andre på fabrikken, der lyttede meget til mig, fordi jeg havde lært dem op. Og jeg forsøgte at lære dem, at de ikke skulle betale kommission, fortæller Maricel Latescu.

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/29/4095693/3/lange-dage-uden-gevinst

LĂSAȚI UN MESAJ

Please enter your comment!
Please enter your name here