Bravo, justitiei romane ! Rumæniens tidligere premierminister Adrian Nastase blev den 20. juni dømt til to års ubetinget fængsel for embedsmisbrug

0
64

STRAF | Rumæniens tidligere premierminister Adrian Nastase blev den 20. juni dømt til to års ubetinget fængsel for embedsmisbrug og ulovlig håndtering af offentlige midler. Både i befolkningen og omverdenen udtrykkes der lettelse over landets indsats imod korruption.

Dommen blev efterfulgt af en række dramatiske begivenheder. Den tidligere premierminister, der besidder et omfattende arsenal af jagtvåben i sit hjem, forsøgte under anholdelsen at tage sit eget liv. En betjent forsøgte at forhindre ham, og Nastase slap med et sår i nakken. Politikeren blev bragt på hospitalet til operation, og i de kommende dage vil et medicinsk team afgøre, om hans helbred tillader overførsel til Rahova-fængslet i hovedstaden Bukarest.

Sagen har udløst en intens debat i de rumænske medier, og er blevet kendt i omverdenen. EU-talsmænd har udtrykt tillid til retsvæsenets uafhængighed i Rumænien, hvor der på det seneste har været flere domfældelser over højtstående personer.

Mistænkeligt selvmordforsøg
Samtidig debatteres det i Rumænien om selvmordsforsøget i virkeligheden var et forsøg på at undgå straf. Umiddelbart efter selvmordforsøget gav forsvarsadvokaterne udtryk for, at de ville appellere dommen og kræve Adrian Nastase erklæret uegnet til straf på grund af helbredsmæssige problemer.

Desuden er indenrigsminister Ioan Rus, der ligeledes var minister under Nastases regering, blevet anklaget for mistænkelig opførsel i forløbet og for at holde hånden over Nastase. Tilmed er der tvetydighed blandt lægernes udtalelser om ex-premierministerens tilstand.

Adrian Nastase, der var premierminister fra 2000 til 2004 er kendt som en politiker med rødder forankret i det kommunistiske styre før 1989-revolutionen, og er samtidig plaget af mange korruptionssager. Mange i Rumænien er derfor tilfredse med dommen, der også sender et signal til resten af verden om at, demokratiet nu begynder at fungere i Rumænien.

Nine O’Clock 24/6

Dramatisk korruptionsdom ryster Rumænien

LĂSAȚI UN MESAJ

Please enter your comment!
Please enter your name here