BREAKING NEWS „Românii zilei” Cinci români arestati in Copenhaga. Banda denumita ‘High Five’ se ocupa cu spargeri in Danemarca. Au furat obiecte in valoare de 650.000 dkr

0
215

Vandrerhjem var base for rumænsk indbrudsbande

En bande af rumænske indbrudstyve boede på et vandrerhjem i København, mens de plyndrede villaer i Københavnsområdet

Fire rumænere var ved at proppe bagagen fuld af tyvekoster, da politiet slog til mod deres værelser på vandrerhjemmet Copenhagen Down Town Hostel på Vandkunsten 5 i Københavns indre by.

Rumænerne var skyndsomt ved at tjekke ud, fordi er femte medlem af banden var blevet taget på fersk gerning under indbrud i en villa i Birkerød aftenen før. I hans lomme fandt politiet et nøglekort til vandrerhjemmet på Vandkunsten, og derfor besluttede politiet at ransage stedet.

– Det var i 11. time, at vi fik fat i rumænerne, som var ved at flytte med alle tyvekosterne, siger politikommissær Jesper Simonsen fra politiets Task Force Indbrud.

Stjal for 650.000 kr. på 10 dage
Politiet fandt bærbare computere, mobiltelefoner, valuta og smykker hos rumænerne på vandrerhjemmet, og efterforskningen har nu ført til, at de fem rumænere tiltales for organiserede indbrud i Københavnsområdet.

På kun 10 dage nåede rumænerne at begå flere end 18 villaindbrud med et samlet udbytte på næsten 650.000 kr., lyder tiltalen i sagen, som politiet har døbt ‘High Five’. De fem rumænere i alderen 19 til 28 år kommer alle fra den rumænske by Tulcea tæt på grænsen til Moldavien.

Se også: Styrer indbrud i Danmark fra denne by

15 rumænere, der sidder fængslet i fire store indbrudssager hos Task Force Indbrud, kommer alle fra Tulcea, og de kender hinanden lidt på kryds og tværs. Seks rumænere fra Tulcea blev den 30. april idømt hårde straffe for organiserede indbrud i ‘Six Pack’ sagen, hvor de sendte tyvekoster hjem til Rumænien i store postpakker.

Se også: Rumænere dømt: Sendte tyvekoster hjem i postpakker

De fem rumænere i ‘High Five’ sagen stilles for retten i Lyngby i næste uge. Senere kommer nye sager mod flere rumænske indbrudstyve fra Tulcea, operationer som politiet har døbt ‘8-ball’ og ‘Tucan’.

– De kommer for at tjene penge og er særdeles flittige, mens de er her. Vi kan også se, at antallet af indbrud straks falder, når vi har fået sat disse grupper ud af spillet, siger Jesper Simonsen, TFI.

Var hjemme i Rumænien
Den rumænske bande ‘High Five’ begik fortrinsvis indbrud med hjælp af skruetrækkere som blev brugt til at brække vinduer op med, og de gik typisk efter tyvekoster som smykker, bærbare computere, kameraer, mobiltelefoner og iPads, koster som er nemme at sælge i Rumænien.

– Vi ved, at flere af de anholdte havde været hjemme i Rumænien og var kommet retur, inden vi anholdt dem. Vi kan jo formode, at de har haft tyvekoster med hjem, men ved det ikke, siger Jesper Simonsen, TFI.

Ved 18 indbrud i Københavns-området stjal rumænerne, ifølge anklageskriftet, for næsten 650.000 kr. fra den 3. til den 12. november sidste år.

En del af de mange koster, der blev fundet på værelserne, er det ikke lykkedes at spore til konkrete indbrud, men effekterne kræves konfiskeret under retssagen.

Fundet på vandrerhjemmet har ført til, at de fem rumænere foruden de 18 konkrete indbrud og et forsøg er tiltalt for ‘organiserede indbrud i et større antal villaer i Københavnsområdet’.

Se også: Sendte tyvekoster hjem til Rumænien i postpakker

De mange indbrud er begået i hele hovedstadsområdet fra Birkerød og Allerød i nord til Brøndby Strand i syd. Politiet regner med, at denne bande fortrinsvis har ladet sig transportere med S-tog, mens rumænere i andre store indbrudssager har haft biler til rådighed.

Se også: Rumænere fængslet efter indbrudstogt

 

Ekstra Bladet – Vandrerhjem var base for rumænsk

LĂSAȚI UN MESAJ

Please enter your comment!
Please enter your name here