AcasăStiriBreaking news. Vasile Lisca, 27, si Dumitru Pop, 23, puscarie si...

Breaking news. Vasile Lisca, 27, si Dumitru Pop, 23, puscarie si expulzare dupa o serie de spargeri in Danemarca. Complicele Stan Viorel a murit în acidentul de masina dupa o urmarire ca-n filme, cu masinile de politie dupa ei

Idømt fængsel og smidt ud af Danmark – Rumænere, der kørte deres ven i døden, må aldrig igen vise sig i Danmark

27-årige Vasile Lisca skal i fængsel i et år og fire måneder, men da han har siddet varetægtsfængslet i et halvt år får han snart en enkeltbillet ud af Danmark. Fængselsstraffe på et år og fire måneder, et år og tre måneder og udvist af Danmark for bestandigt.

Sådan lød dommene til Vasile Lisca, 27, og Dumitru Pop, 23, da retten i Nykøbing Falster i dag satte endeligt punktum i sagen mod de to rumænere, som sidste efterår plyndrede stribevis af danske hjem på Sjælland og Lolland Falster for værdier til op mod en halv million kroner.

Se også: Trafikdræbts kumpaner fængslet

Plyndringstogtet fik en tragisk udgang, da rumænerne under en politijagt forulykkede i en stjålet bil og kørte deres 17-årige ven og medgerningsmand Stan Yiorel i døden på motorvejen ved Rønnede på Sydsjælland.

Anklageren Charlotte Ejsbøl lagde i sin procedure op til, at de to rumænere burde idømmes endnu strengere straffe. Hun mente, der var tale om organiseret kriminalitet, blandt andet fordi de to rumænere havde sendt penge ud af landet.

Men domsmandsretten fandt det ikke bevist, at østeuropæiske bagmænd havde hyret de tiltalte til de mange indbrudstyverier.

– Jeg fortryder, hvad vi har gjort. Jeg er meget ked af, at vi var medvirkende til, at vores ven døde. Så snart jeg har afsonet min straf, rejser jeg hjem til Rumænien. Og jeg kommer aldrig mere tilbage, sagde Dumittru Pop inden domsafsigelsen.

Se også: Mistænkt indbrudstyv dræbt under biljagt

Vasile Lisca, der kørte bilen og derfor fik en måneds fængsel mere end kammeraten for uagtsomt manddrab, var ligeledes nedtrykt.

– Jeg er meget ked af det, vi har gjort, sagde han.

Se også: Mistænkte tyve er tavse om død kammerat

De hævdede begge, at de var kommet til Danmark som turister.

Men domsmandsretten var overbevist op, at de udelukkende var dukket op for at begå kriminalitet.

Da politiet 12. november sidste år nåede frem til ulykkestedet i Rønnede, væltede tyvekosterne nærmest ud af den smadrede bil.

Samme syn mødte de betjente, der ransagede rumænernes værelse på Zleep Hotel i København og en bagageboks på Københavns Hovedbanegård.

Vasile Lisca og Dumitru Pop havde ingen forklaring på, hvorfor mange af ofrenes adresser var kodet ind på en GPS, der blev fundet i den forulykkede bil.

Men både oplysningerne fra GPS’en samt teleoplysninger fra deres mobiltelefoner dokumenterede, at de havde opholdt betænkelig tæt på samtlige gerningssteder.

De to rumænere, der ifølge oplysninger fra Europol, begge er hærdede kriminelle i deres hjemland, modtog dommene.

De har siddet varetægtsfængslet i et halvt år, så der går kun nogle få måneder, før de udstyres med enkeltbilletter til Rumænien.

sursa :

http://ekstrabladet.dk/112/article1988139.ece

RELATED ARTICLES

LĂSAȚI UN MESAJ

Vă rugăm să introduceți comentariul dvs.!
Introduceți aici numele dvs.

Most Popular

Recent Comments

All for one, and one for all !!! pe O nouă biserică românească de zid în Danemarca
stalingrad pe Dansk kultur og skikke
Un smecher pe Am spulberat Danemarca!
Rotar Nicolae Viorel pe Se cauta capsunari in Danemarca
varu lu' guffy ala ... pe Un ministru danez a demisionat pe Facebook
Lacatusu Mihai pe Locuri de muncă în Danemarca
marius olariu pe Fermieri pentru Danemarca
redactia Danemarca.dk pe Hristos a’nviat !
Gabriel (aka RomGabe) pe Hristos a’nviat !
redactia Danemarca.dk pe Hristos a’nviat !
cucubau pe Hristos a’nviat !
romgabe pe Hristos a’nviat !
romgabe pe Hristos a’nviat !