Dacia Duster atrage clientii danezi. Cea mai ieftina „crossover” din Danemarca

0
36

Duster er Danmarks billigste crossover

Til priser fra 144.000 kr. bliver Dacia Duster væsentligt billigere end sine crossover-konkurrenter. Duster er rustik, men som 4×4 overraskende kapabel i terræn.

Har en rumænsk discount-firehjulstrækker en chance i en sneklædt og spejlglat østjysk grusgrav?

Ja, faktisk. Vi er til den første præsentation af Dacia Duster på dansk grund, og det foregår op og ned ad stejle, snehvide bakker i hjulspor så dybe, at man uvilkårligt tænker ”nu kører vi da snart fast…”

Trods sit discount-image har Dacia Duster også gode gener udi offroad kørsel. Topmodellerne låner nemlig det automatiske firehjulstræk fra koncernfætteren Nissan X-Trail, mens den seje 110-hestes dieselmotor og 6-trins gearkassen stammer fra Renault. 1. gear er så lavt, at det forvandler Duster til lidt af en bjergged her i grusgraven – til gengæld går der kænguru i den på landevejen, hvor man hurtigt lærer at starte i 2. gear.

Dacia har lige faceliftet Duster, så de biler, vi snart får til Danmark har bl.a. fået forbedret støjisoleringen i motorrummet og nye gummilister i dørene. Sikkerheden er dog fortsat en akilleshæl for Dacia. Da Duster var ny i 2011, blev den crashtestet af Euro NCAP, der kun tildelte den tre ud af fem stjerner.

100.000 kr. billigere end konkurrenterne
Besøget i grusgraven slår fast, at man i hvert fald ikke skal kimse af Dacia Duster’s offroad-egenskaber. De er mere end godkendt, så for folk med hestetrailere eller mod på seriøse skovture er der kommet et spændende og billigt alternativ til crossover-typer som Suzuki SX4 S-Cross, Nissan Qashqai og Opel Mokka, der også fås med firehjulstræk. Når Duster får Danmarkspremiere i marts, bliver den Danmarks billigste 4×4 til priser fra 209.000 kr. – det er op til 100.000 kr. mindre end konkurrenterne.

http://www.hvilkenbil.dk/duster-er-danmarks-billigste-crossover/

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here