ha, ha,ha :) Un roman arestat pentru viol. Proba a fost penisul sau tatuat, cu bile introduse sub piele

0
37

32-årig rumæner har nu fast adresse i arresten efter halvanden måned på gaden og varmestuen hos Korshæren.En domsmandsret i Aarhus blev tirsdag konfronteret med billeder af en penis med tatoveringer og små kugler indopereret under huden.

Retten fik samtidig oplyst, at det ikke er ualmindeligt, at rumænske mænd færdes i Danmark med dette udstyr på de ædlere dele.

Denne noget usædvanlige ‘bevisførelse’ kom frem under en voldtægtssag, der startede tirsdag i Retten i Aarhus. En 32-årig rumænsk mand blev her sat under tiltale for at have voldtaget en dansk kvinde op ad en mur i en baggård i det indre Aarhus.

Læs også: Drabsmistænkt sigtes også for voldtægt

Det skete en tidlig morgen i november sidste år. Han nægter forbrydelsen. Men hvis hans offer har registreret kugler og tatoveringer, så har han måske et forklaringsproblem.

Hun blev i går afhørt bag lukkede døre.

Læs også: Rumæner fik strengeste straf for voldtægt

Den 32-årige, hans påståede offer, hendes veninde og to andre rumænske mænd stod sammen ude i gården. Nogle af dem ville ‘ryge’, så derfor havde de forladt varmestuen hos Kirkens Korshær, hvor den 32-årige holdt til

Da den 32-årige og kvinden kort efter blev alene i gården, voldtog han hende – ifølge anklageren, som kræver fængselsstraf og udvisning.

Et af politiets vidner har fortalt, at kvinden blev fundet liggende grædende og skrigende på gårdspladsen. Og nogen tilkaldte en ambulance.

Den 32-årige nægter voldtægt eller overhovedet at have haft noget seksuelt med kvinden. Måske havde han kysset hende, mens de stod og lænede sig op ad muren og snakkede. At hun senere var blevet kørt bort i ambulance, havde han overhovedet ikke bemærket. Han var på det tidspunkt faldet i søvn inde på varmestuen.

– Jeg havde ikke sovet i 24 timer, fortalte han retten – via tolk. Han havde været på diskotek om aftenen, havde fået fire-fem øl og var vendt tilbage til varmestuen tidligt om morgenen for at sove i en lænestol.

Her var kvinden og hendes veninde dukket op. Kvinden havde været indladende. Hun ville vide, om han havde hash. Og hun var vendt tilbage til ham et par gange. Senere var de gået ud i gården.

Samtalen i gården fik en seksuel drejning, fortalte den 32-årige. Hans kammerat kom af naturlige årsager til at vise sin penis. Den var forsynet med kugler og tatovering, og det havde vakt kvindens afsky.

Den 32-årige fortalte dommerne, at sådan var han også udstyret. Det er meget almindeligt blandt rumænere, hævdede han. Retsformanden var interesseret i fænomenet og forsøgte at spørge sig ind til, hvad det egentlig handlede om.

– Små kugler indopereret under huden på penis. Vi har bilagt sagen et foto, oplyste anklageren.

Hvad kuglerne skal gøre godt for, måtte dommeren selv forsøge at regne ud.

Den 32-årige kom til Danmark i september sidste år. Som han forklarede retten: det var hans plan at finde et job i byggebranchen. Men det var så ikke rigtigt lykkedes – til gengæld fik han åbenbart erfaringer med byens natteliv. I halvanden måned levede han mere eller mindre på varmestuen hos Kirkens Korshær.

Nu har han fast adresse som arrestant med egen celle.

Sagen fortsætter næste uge, hvor der ventes dom.

Af Peter Thomassen, red@stiften.dk

http://mobil.bt.dk/touch/article.pml;jsessionid=C35FC6309DB218C1D0563D357DF29EC3.uw-portal4?guid=18974735

 

si :

 

Små indopererede kugler samt tatoveringer på den mulige gerningsmands penis var i går de vigtigste beviser i en voldtægtssag. Det skriver stiften.dk.

En 32-årig rumænsk mand blev i går fremstillet for domsmandsretten i Aarhus sigtet for voldtægt i november 2011. Kvinden, der mener at være blevet voldtaget, blev i går tirsdag afhørt bag lukkede døre, mens manden nægter sig skyldig. Han er selv blevet afhørt via tolk.

De to mødte hinanden på Kirkens Korshærs varmestue, og efter kvindens udsagn skete voldtægten i gården uden for bygningen en tidlig morgen.

Vidner havde efterfølgende fundet hende liggende alene i gården, grædende og skrigende. At hun blev kørt med ambulance til skadestuen, havde den 32-årige ikke opfattet.

Udbredt skik at udsmykke penis

Inden voldtægten var den 32-årige sammen med sin ven, ofret og hendes veninde gået ud i gården for at ryge.

Den tiltalte nægtede sig skyldig, men gav en forklaring på, hvordan kvinden kendte udsmykningen på hans ædlere dele. Han sagde, at hun havde set vennens penis, som var udsmykket, og den tiltalte fortalte hende så, at hans penis også så sådan ud.

Nægter sig skyldig

I retten forklarede han, at han ikke havde sovet i et døgn, og at han havde fået fem øl på et diskotek, før han vendte tilbage til varmestuen for at sove branderten ud i en lænestol. Her havde kvinden, ifølge hans forklaring, henvendt sig flere gange til ham, før de var gået ud i gården.

At han skulle have voldtaget hende, nægter han. Han forklarer i stedet, at de højst stod og kyssede i baggården.

Billeder af den udsmykkede penis blev vist frem for dommeren, men en forklaring på, hvorfor kuglerne indopereres, måtte man tænke sig til.

Den 32-årige forklarede, at det er meget almindeligt blandt rumænske mænd at indoperere kugler og at tatovere deres penis, og at det derfor ikke nødvendigvis er hans penis, hun har set.

Han er indtil videre anholdt, indtil sagen fortsætter i næste uge. Anklageren kræver fængselsstraf og udvisning.

LĂSAȚI UN MESAJ

Please enter your comment!
Please enter your name here