Înca un articol anti românesc: „Începe festivalul hotilor” . Rusine Extra Bladet !

3
242

( Articolul invita la prejudecati. În Copenhaga începe festivalul Distortion, si sînt asteptati sa participe mii de tineri, un tsunami uman, un ocean de bere si multa, multa muzica asurzitoare. Articolul îi arata cu degetul pe hotii români, de ce neaparat români, care vor fi si ei prezenti ca sa goleasca buzunarele si portofelele tinerilor neatenti sau băuti…  )

I morgen starter gadefestivalen Distortion – og så indledes et par hektiske dage for byens lommetyve

Når størstedelen af Københavns gader fra i morgen forvandles til en menneskelig tsunami af musik, øl, musik og lidt mere øl, indledes også et par hektiske dage for byens lommetyve.

For når tusinder og atter tusinder af løsslupne og bekymringsløse mennesker samles i de kommende fire dage fordelt i de respektive bydele, stiger dagslønnen samtidig for hovedstadens mere lyssky personer.

Kontanter, iPhones, smartphones, smykker og andre værdier er ikke kun nemme at liste op af den ubeskyttede baglomme eller fiske fri fra en net dametaske, når musikken – og øllen – alligevel indbyder til, at folk står lidt ekstra tæt.

Se også: Københavns Politi roser distortion-fest

Rumænere fyldte bilen med mobiler
Således blev resultatet for sidste års festivals flittige tricktyve særdeles indbydende. Ikke kun indløb der i løbet af de fire dage, som gadefesten varer, ca. 250 anmeldelser fra deltagere, der var blevet bestjålet.

Men knap tre uger efter skraldemænd bogstavelig talt havde ryddet det sidste plastikbæger af vejen, blev en hel varevogn med tyvekoster under en rutinekontrol stoppet af svensk politi i Skåne. Her havde to til tre rumænere fyldt bilen med alskens smartphones og iPhones – hvoraf størstedelen efterfølgende viste sig at stamme fra den danske Distortion-fest.

– Der var vel anslået omkring 200 mobiler samlet i den bil, og vi fandt frem til, at ca. halvdelen af dem var blevet stjålet i København under Distortion, forklarer vicepolitikommissær Ove Randrup fra Station Citys Tyverigruppe.

København er – lig andre storbyer i Europa – et yndet mål for tricktyvene. Festivaler, store arrangementer og andre events er ren tiltrækningsmagnet for levebrødstyve særligt fra de østeuropæiske og nordafrikanske lande.

Men når hovedstadens samlede tropper af langfingre er på spil, så skal Tyverigruppen naturligvis også være til stede.

– Så snart der er mange mennesker, som til sådan en event, så er der også folk, som vil forsøge at berige sig. Sådan er det. Men man kan jo gøre rigtig meget selv, for at være opmærksom på sine ting, mobiler, kontanter og smykker, siger Ove Randrup.

Ekstra Bladet – Nu starter lommetyvenes festival

3 COMENTARII

LĂSAȚI UN MESAJ

Please enter your comment!
Please enter your name here