Jyllands-Posten har en interessant leder om utviklingen i Romania:
Ponta er uhjælpeligt kompromitteret, en parlamentarisk kupmager, udgået af det formelt nedlagte, men i virkeligheden stadig eksisterende kommunistiske magtapparat, en person, der anser sine politiske modstandere for fjender, som skal udryddes, ikke for legitime samtalepartnere.
Ponta kom til magten i maj som leder af en såkaldt socialdemokratisk-nationalliberal regering og indledte straks et felttog mod præsident Traian Basescu, ikke nødvendigvis Europas eleganteste statschef, men dog en mand, der har sat sig for at gøre op med korruptionen i sit land. Det har indbragt Basescu megen had i en kultur, hvor politik alt for ofte består i den enkelte politikers forsøg på at berige sig snarere end på at bedre tilstandene ude i befolkningen. Da Pontas politiske gudfader, tidligere premierminister Andrei Nastase, for nylig blev idømt to års ubetinget fængsel for korruption, forstod de gamle kadrer, at skulle de redde deres skind, måtte de handle og handle brutalt.
På denne baggrund er det nu lykkedes Ponta at suspendere den nationalkonservative Basescu og gøre hans fortsatte virke som statschef til genstand for en folkeafstemning sidst på måneden. Meget tyder på, at de rumænske vælgere, der er forargede over den foregående regerings sparepolitik, vil afsætte ham. Undervejs har Ponta betjent sig af verbal terror, af hele løgne og halve sandheder. Hans forgænger, Mihai Razvan Ungureanu, er blevet truet på livet. Basescus sandsynligste arvtager er Crin Antonescu, et af Pontas villige kreaturer, der som Ponta anser enhver kritik af regeringen for landsforræderi.
Rumænien har siden revolutionen i 1989 og ikke mindst efter sin indtræden i EU i 1994 gjort gode fremskridt, men er nylig, set i et demokratisk perspektiv, faldet tilbage bag Ungarn og ligger nu mere eller mindre på linje med Ukraine. I Kiev har den postkommunistiske præsident Janukovitj fængslet sin borgerlige konkurrent, Julia Timosjenko. I Bukarest forfølger Ponta den borgerlige Basescu med nødlove, dekreter og let gennemskuelige fuldmagter, retsstaten beskæres, pressen knægtes. Intet af dette har at gøre med demokrati, hvilket rejser spørgsmålet, om Rumæniens EU-medlemskab bør suspenderes med alt, hvad et sådant skridt måtte indebære, herunder en standsning af unionens forskellige former for bistand, så længe Ponta fortsætter sin hidtidige kurs.
Ponta er som regeringschef uantagelig i EU. Hans politiske skarnstreger er kun én side af denne ubehagelige herre. En anden og i politisk – men ikke moralsk – henseende mindre vigtig side er, at han smykker sig med en doktortitel, baseret på en afhandling, som han i vid udstrækning har skrevet af efter andre afhandlinger. Han er med andre ord en svindler.
Den person, der bugserede ham igennem til hans mere end tvivlsomme akademiske grad er den før nævnte Adrian Nastase, som – da politiet forleden ville indsætte ham til afsoning – fingerede et selvmord i den hensigt at blive anbragt på en eliteklinik, beskyttet af Ponta, snarere end i den fængselscelle, hvor han hører hjemme. Hvad der foregår i Bukarest er intet mindre end et ækelt skuespil.
