Anholdte rumænere havde tyvekoster fra Allerød
Tre rumænere blev anholdt søndag i København og med sig i deres bil havde de blandt andet tyvekoster fra et indbrud i Allerød
Der var tyvekoster i tre rumæneres bil, da de blev anholdt søndag morgen i København. Det var politiets ‘Task Force Indbrud’, der gjorde fangsten.
De tre rumænere havde været på tyvetogt i de nordsjællandske villaer, og man fandt noget fra et indbrud i en villa på Hjortevænget i Lillerød.
Ifølge eb.dk kommer rumænerne fra samme område i Rumænien som andre indbrudstyve, der sidder varetægtsfænglet i en større sag, der involverer mere end 100 villaindbrud.
„Vi fandt både indbrudsværktøj og en større mængde tyvekoster, smykker, parfumer og elektronik som iPads. Vi er ved at gøre det hele op, men vi har endnu ikke fået anmeldelser fra de villaejere, det er gået ud over. De kan jo være bortrejst i weekenden,” siger politikommissær Jesper Simonsen fra Task Force Indbrud til eb.dk.
Anholdte rumænere havde tyvekoster fra Allerød
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.