AcasăStiriConditii inumane pentru muncitorii romani din Danemarca : "Ne faceam nevoile in...

Conditii inumane pentru muncitorii romani din Danemarca : „Ne faceam nevoile in pungi”

Skulle skide i poser

Arbejdsdage på op til 22 timer på danske skoler og børnehaver var hverdagen, fortæller 23-årig rumæner, som har arbejdet for underleverandør til Forenede Service.

Der vil være alt, hvad du har brug. Sådan lød budskabet i Rumænien om livet og arbejdet som rengøringsassistent i Danmark for en af Forenede Services underleverandører, Jimmy Nika. Det fortæller den 23-årige rumæner Vasile Virgil Müller. Men virkeligheden viste sig at være en helt anden.

Rumæneren oplyser, at han sammen med fire mænd og en kvinde blev indkvarteret i ét kælderrum – uden varme, vand eller elektricitet – i huset på Montebello Allé 35 i Helsingør, som blandt andre Jimmy Nika ejer. Toilettet i huset virkede ikke, og rumænerne var nødt til at forrette deres nødtørft i plastikposer, forklarer Vasile Müller.

– Faktisk gjorde vi det i poser. Det var sådan, vi gjorde det, og derefter smed vi dem i en skraldespand, siger han.

Udmattet af arbejde

I februar 2011 tog Vasile Müller sammen med fire andre rumænere til Danmark for at arbejde for Jimmy Nika. Rumæneren fortæller, at billetten med det danske busselskab Top Tourist blev betalt af en rumæner med tilknytning til den danske arbejdsgiver. Denne person fratog desuden hans id-papirer, oplyser Vasile Müller.

I Danmark tog Jimmy Nika imod rumænerne, som hurtigt blev kørt på rengøringsarbejde på nordsjællandske skoler og børnehaver. Ifølge Vasile Müller arbejdede rumænerne på hans hold op til 22 timer i døgnet.

– Vi faldt sammen af udmattelse, fordi vi var trætte. Det var for hårdt, siger Vasile Müller og fortsætter:

– Den eneste mad, vi havde råd til, var de rugbrødsmadder fra skraldespande, som børnene havde smidt ud. Det var vores kantine. Vi var nødt til at spise, imens vi arbejdede.

Flygtede fra Danmark

Vasile Müller fortæller, at han blev lovet en månedsløn på 500 euro – cirka 3.700 kroner. Men at han ikke blev betalt for arbejdet. I slutningen af april 2011 lykkedes det ham at flygte fra Danmark med hjælp fra andre rumænere, forklarer han.

– Det var umenneskelige forhold, siger Vasile Müller.

Jimmy Nika oplyser til Fagbladet 3F, at han ikke kender til Vasile Müller. Og at han ikke har lukket rumæneren ind i sit hus, når han ikke kender ham.

Se video med Vasile Müller her.

Toilettet er ufærdigt, og det formodes, at brugt toiletpapir ikke kunne skylles ud og derfor blev smidt ved siden af toilettet, skrev politiet i en rapport fra juni 2011 om forholdene i kælderen på Montebello Allé 35 i Helsingør. Foto fra politirapporten.

 

sursa:

Skulle skide i poser – 3F, Danmarks stærkeste fagforening og a-kasse


Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media

Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.

RELATED ARTICLES

LĂSAȚI UN MESAJ

Vă rugăm să introduceți comentariul dvs.!
Introduceți aici numele dvs.

Most Popular

Comentarii

Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media

Abonează-te acum ca să citești în continuare și să ai acces la întreaga arhivă.

Continuă lectura