Rumænere går til valg efter bitter valgkamp – TV 2 Nyhederne
De rumænske vælgere trodser søndag silende regn i hovedstaden Bukarest og et voldsomt snefald i Carpathians-bjergene for at nå frem til stemmeboksene, hvor de skal vælge nyt parlament.
En langvarig politisk strid mellem premierminister Victor Pontas venstrealliance (USL) og den højreorienterede præsident, Traian Basescu, har gjort det vanskeligt at gennemføre politik i Rumænien, som er det fattigste af de 27 EU-lande.
Ifølge flere meningsmålinger står Victor Ponta imidlertid til at vinde valget med omkring 60 procent af stemmerne. Dermed kan han opnå en position, der ligner hans navnebror Victor Orbans i Ungarn.
Orban har to tredjedeles flertal i det ungarske parlament og kan således på egen hånd gennemføre afgørende grundlovsændringer.
– I dag vil Rumænien lukke et kapitel i sin historie og åbne et nyt, der bliver bedre, sagde Victor Ponta efter at have afgivet sin stemme.
Valgkampen i Rumænien har været bitter og præget af Pontas indædte magtkamp med præsident Traian Basescu, men det har tilsyneladende ikke skræmt vælgerne væk.
– Jeg har stemt på USL, fordi Rumænien har brug for forandring. De tidligere centrum-højre regeringer har været alt for uærlige, siger Mihai, en 31-årig politibetjent på et valgsted i Bukarest.
– Jeg har også lidt under de økonomiske stramninger. Min løn blev skåret, og jeg kunne ikke betale af på lånene i mit hus, forklarer han.
Victor Ponta blev premierminister i Rumænien i foråret efter to regeringskriser, som blev udløst af stærkt utilfredshed med en ny nedskæringspolitik.
Ponta rejste straks et mistillidsforslag mod den højreorienterede præsident Basescu, som blev anklaget for fusk i forbindelse med vedtagelsen af skrappe sparekrav i 2010.
En folkeafstemning om at stille ham for en rigsret blev dog ikke godkendt på grund af for lav vælgerdeltagelse, og Basescu blev på posten.
Processen mod ham mødte dog hård kritik i EU.
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.