Drømmen om Danmark
Med drømmen om et bedre liv er over 2.000 rumænere rejst til Danmark for at søge arbejde i 2011. Det er 400 flere end året før. Den danske virkelighed står ofte ikke mål med drømmen, og mange får ikke de ønskede jobs. I sidste instans risikerer de at ende på gaden. ATLAS har mødt to af dem på et nødherberg på Nørrebro.
Udenfor Kristuskirken står en forfrossen gruppe mennesker og kaster lange blikke efter lyset oppe på første sal.
Klokken 21 åbner kirkens nødherberg, og flokken myldrer ind på trappen. Den sidste, der går ind, har halstørklædet oppe foran næsen og hætten oppe om øjnene. Han hedder Cristian og er fra Bukarest i Rumænien. Efter at have mistet sit job i den rumænske hær, søger han nu arbejde i Danmark. Hvis han fandt et job, ville han kunne sende penge hjem til familien. Men indtil videre er han hjemløs og har vandret rundt i den københavnsk-sibiriske vinter hele dagen. Mørkt pandehår stritter ud under hætten. Han 38 år, høj og slank, og smiler med lukket mund og vigende blik.
Da han tager halstørklædet af, kan man se, at han mangler alle fortænderne i overmunden.
Cristian og flokken går op på første sal. I gangen har de frivillige lagt genbrugstøj i store bunker og på bøjler.
”For free” står der på et skilt, og så en smiley.
Flokken stopper ikke, de fleste har været her før og er varmt klædt på. De trækker videre ind i stuen, hvor der venter gryderet med kartofler og kød, som bliver spist rundt om kirkestuens borde.
Cristian tager sig en kop kaffe efter maden. Han har søgt arbejde alle vegne og er godt træt. Han forstår ikke det danske system.
Han peger på sit tøj, på maden. »Alt er gratis. Alle smiler og siger hej, men jeg kan ikke få et arbejde.« Han kigger op i loftet. Leder efter ord. Engelsk er hans tredje sprog, og han taler langsomt. Blidt og tøvende.
Et af Europas fattigste folk
Cristian er ikke alene om at drømme om et bedre liv i Danmark. Ifølge udlændingestyrelsen er der fra 2006-2010 kommet knap 120.000 østeuropæere hertil for at arbejde mod 30.000 i den forudgående femårs-periode og kun 17.000 i femårs-perioden før da. Selvom mange finder arbejde, er der ikke jobs at få til alle, og flere og flere ender, som Cristian, på gaden.
Antropolog Trine Mygind Korsby skriver ph.d. om rumænere, der rejser hjemmefra for at arbejde og opholder sig lige nu i Rumænien på feltarbejde. Hun fortæller, at det som oftest er fattigdom, der driver mange rumænere ud af landet.
»For mange er det et spørgsmål om overlevelse, der driver dem afsted. For andre er det drømmen om et bedre liv. Der er høj arbejdsløshed i Rumænien og lønnen for et almindeligt, godt job er en af de laveste i Europa,« siger hun. Det er helt almindeligt, at en rumænsk familie bor i et hus på 50 m2 med bedsteforældre, alle børn og børnebørn. Mændene kan ofte kun få sæsonarbejde. Der er ofte ikke råd til at sende børnene i skole, medicin og lægebesøg.
Siden Rumænien blev fuldgyldigt medlem af EU i 2009, har rumænere kunnet søge arbejde i Danmark på lige fod med alle andre EU-borgere. Danmark har et godt rygte, som et land hvor man nemt får et godt betalt job. Ifølge den danske ambassade i Bukarest ledte danske hospitaler en overgang efter arbejdskraft i Rumænien. Danske landbrugsskoler annoncerede efter praktikelever i rumænske aviser. Der er stadig mere eller mindre suspekte vikarbureauer, der ansætter rumænere for at udleje arbejdskraften til danske gartnerier, rengøringsselskaber osv.
Men med krisen og stigende arbejdsløshed i Danmark, er der ikke længere det samme behov for den udenlandske arbejdskraft.
Penge til familien
Tilbage på herberget er en af rumænerne, gået ud i gangen ved skiltet med ”For free”. Hun roder I tøjet og kasserer alt det, som umiddelbart passer en kvinde på hendes størrelse. Da hun når til bunden af bunken, spørger hun »Er der ikke noget børnetøj?«
Hun hedder Luminita og er kommet til Danmark med sin mand, Marcel, for at søge arbejde. Hun er en spinkel pige på 23 år, med et næsten barnligt glimt i øjnene. Ansigtet er vejrbidt og hendes skikkelse forsvinder næsten under de mange lag tøj.
Luminita har efterladt sine to små børn hos søsteren i hjembyen Bihor ved den ungarnsk/rumænske grænse. Derhjemme har de ingen senge, de sover på tæpper på gulvet. Dagligvarer som mad og bleer er en luksus. Hun rejste til Danmark med et håb om at få et job og tjene penge nok til at ændre familiens situation i Rumænien. Men hverken Luminita eller Marcel har fundet arbejde. I stedet tigger de ved Nørreport station hver dag.
mai mult :
http://www.atlasmag.dk/node/489
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.
