Rengøringsfirma fyrer sort leverandør
Der bliver nu gjort rent helt hvidt igen i de tre Aarhus-firmaer, som senest er blevet sat i forbindelse med sort rengøring: Cinemaxx, SCANIA i Århus og COOP’s lager i Hasselager. Derudover gælder det øjensynligt også flere daginstitutioner i byen.
Det sker fordi det nordjyske rengøringsfirma KN Rengøring har besluttet at fyre underleverandøren Olivias Rengøring efter politi, SKAT og Arbejdstilsynet i sidste uge gennemførte en ransagning, hvor de traf 13 rumænske ansatte. Kun fire var registeret hos SKAT, og der er sket både underbetaling og udbetalt sort løn for rengøringen.
Det fortæller Fagbladet 3F.
Virksomheden er i flere sammenhænge blevet relateret til en underleverandør, der tilsyneladende har underbetalt sine medarbejdere og delvist undladt at betale skat.
KN fyrer underleverandør
For en uge siden meddelte direktør Henrik Nielsen fra KN Rengøring, at sagen vil blive fulgt nøje, og at samarbejdet naturligvis ville ophøre, hvis der viste sig at være hold i anklagerne. Nu har Henrik Nielsen dog valgt at fremskynde beslutningen:
»Min virksomhed og indirekte vores kunder kan ikke leve med at blive sat i forbindelse med blandt andet sort arbejde og manglende registrering hos SKAT m.v. Det tager vi al mulig afstand fra, og derfor har jeg nu valgt helt at opsige samarbejdet med den omstridte leverandør. Vigtigheden af at have rene, klare linjer kan ikke betones nok i en branche, der jævnligt er belastet af sager om bedrageri,« pointerer Henrik Nielsen over for Århus Stiftstidende.
sursa : http://stiften.dk/aarhus/rengoeringsfirma-fyrer-sort-leverandoer
cititi si :
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.