Ærlig discount-rumæner på b.bilen.dk
Dacia Lodgy er verdensmester udi mest plads for pengene. Den er som et hus i udkanten af Danmark: Vanvittigt mange kvadratmeter, men nogen vil rynke på næsen over navnet.
Der er noget rørende banalt over Dacia Lodgy. Noget næsten charmerende ærligt. Den er vor tids Citroën Berlingo. Den er så uendeligt ligeglad med, hvad andre folk tænker, at den får Søren Ryge til at ligne en forfængelig teenagepige.
Den er sat i verden for at levere transport til syv personer til så lav en pris som overhovedet muligt. Den opgave løser Dacia ved at tage allerede udviklet motor- og chassis-teknologi fra moderselskabet Renaults hylder. Dernæst pakkes det i et design, der produktionsmæssigt skal være så billigt som muligt, og så produceres bilen i Rumænien, der er et af Europas billigste lande, når det kommer til prisen på arbejdskraft.
Brugtmarked:
Søg brugt Dacia Lodgy
Søg brugt Chevrolet Orlando
Søg brugt Renault Scenic
Resultatet er en helt ustyrligt rummelig familiecontainer til priser fra 133.670 kr. inkl. lev. Det er i den 5-personers udgave. Skal der 7-sæder og udstyr som aircondition, radio og elruder foran, så ryger prisen som på testbilen op på lige over 160.000 kr. Men det er stadigvæk vanvittigt billigt for en ny bil med relativt moderne teknik og plads til syv. For selv de bagerste sæder har rent faktisk plads til andet end otte-ti-årige børn. Det er regulære sæder, og derfor er Lodgy også en regulær 7-personers vogn og ikke en 5+2.
Ud over det hysterisk uambitiøse design, der først og fremmest synes tænkt som den billigste og mest simple måde at forhindre teknik og passagerer i at blive våde i regnvejr på, så får bilen en anmærkning på sikkerhedsfronten. Her scorer den kun tre ud af fem stjerner hos EuroNCAP, der stort set uden undtagelse giver konkurrenterne 5 stjerner. Det gør den dårligere end konkurrenterne, men skal du finde en brugt 7-personers MPV til 150.000 kr., så vil den givetvis være en fire-seks år gammel, og så erden ikke sikrere end Lodgy.
Ærlig discount-rumæner på b.bilen.dk
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.