Kaj Christiansen (til højre) overrakte med smil på læben Iværksætterprisen 2012 til Prime Oceans ejere Niels Nordmann (i midten) og Carsten Frydkjær. I dag vil Kaj Christiansen have evalueret processen omkring prisuddelingen, og i yderste
Frederikshavn Erhvervsråd vil nu evaluere uddelingen af Iværksætterprisen til Prime Ocean – og måske trække den tilbage.
Prime Ocean skulle aldrig have haft Iværksætterprisen 2012 i Frederikshavn Kommune. Det mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, der beskriver forholdene på virksomheden som „social dumping”.
– Det er virkelig ikke kønt at se på det her, og det er ikke en dansk virksomhed værdigt.
– Jeg fatter ikke, at virksomheden fik Iværksætterprisen. Dem, der uddelte prisen, må have været både blinde og døve, og i hvert fald så må de da have lidt røde ører i dag, siger Flemming Ibsen.
Og noget tyder på, at arbejdsmarkedsforskeren har ret – i hvert fald med hensyn til de røde ører.
– Ikke rart at høre
De seneste dages avisartikler om den skandaleramte Skagen-virksomhed Prime Ocean er blevet nærlæst hjemme hos Kaj Christiansen – formand for Frederikshavn Erhvervsråd.
– Min første indskydelse er jo, at det ikke er rart at høre de her ting, siger han.
Det var Kaj Christiansen der, at han så sent om 20. januar – på vegne af Frederikshavn Erhvervsråd – uddelte Iværksætterprisen 2012 til Prime Ocean.
Men den beslutning tages nu op til revision.
– På vores næste bestyrelsesmøde vil vi evaluere på kritikken. Iværksætterprisen skulle have været et klap på skulderen, og derfor er det selvfølgelig ærgerligt, at det er endt sådan her., siger Kaj Christiansen.
Forholdene overrasker
NORDJYSKE har de seneste dage afsløret, at de rumænske ansatte underbetales, udnyttes, og i det hele taget bydes utålelige forhold. Alt sammen oplysninger der kommer bag på Kaj Christiansen.
– Jeg var ikke en gang bekendt med, at det var rumænere, der var ansat på virksomheden. Da vi valgte at give dem Iværksætterprisen 2012, så vi en virksomhed med få år på bagen, som havde skabt god vækst og mange arbejdspladser. Men det, der er kommet frem, devaluerer prisen, og det er ærgerligt, konstaterer Kaj Christiansen.
– Har I researchet godt nok på virksomheden, inden i gav dem prisen?
– Det er godt spørgsmål, og det er selvfølgelig også noget af det, som vi vil drøfte på vores næste bestyrelsesmøde.
– Kan I finde på at tage Iværksætterprisen fra Prime Ocean?
– Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, for vi har ikke været udsat for noget lignende tidligere, siger Kaj Christiansen.
– Men vi skal i hvert fald se på, om vi skal stramme op på kriterierne.
Frederikshavn Erhvervsråds næste bestyrelsesmøde finder sted 25. april.
http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/29/4096606/3/r%F8de-%F8rer-hos-erhvervsr%E5d
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.
buna ziua am o intrebare PE DOMNUL GAITAN OVIDIU IATI LUAT INTERVIU ???????????????VA SCAPA ASA CU BASMA CURATA?????????????????????????/