De to rumænere ved ikke, om deres løn udbetales i kroner eller euro. Den selvlysende overtræksvest uden ærmer kan helt sikkert ikke forhindre, at de træningsdragter, der udgør deres arbejdstøj, bliver gennemblødte. å en villavej i et af de aarhusianske velhaver-kvarterer arbejder to rumænere i regn og strid blæst. Hvad de får i løn er uvist – men der er styr på det, forsikrer chefen.
Ikke nok med at vinduesviskeren kæmper med at holde regnen fra forruden. Samtidig rusker vinden godt i bilen, mens den bevæger sig gennem det aarhusianske velhaverkvarter i Viby.
Vi gør holdt på Egelundsvej. Her skulle et udenlandsk firma lige være startet på et byggeri, og Søren Fisker og den polsktalende tolk Olla Anna Carlsen vil se nærmere på pladsen og hilse på de ansatte.
To mænd omkring 30-års alderen er i sving på hjørnegrunden, hvor der er gravet ud til et nyt parcelhus.
Man skulle ikke tro, at nogen frivilligt vil arbejde ude i den slags vejr og slet ikke i det tøj.
De har ganske vist gummistøvler på, så fødderne trods alt kan holdes tørre, men den selvlysende overtræksvest uden ærmer kan helt sikkert ikke forhindre, at de træningsdragter, der udgør deres arbejdstøj, bliver gennemblødte.
Den højeste af de to kommer os i møde. Der bliver givet hånd og præsenteret. Olla Anna Carlsens polskkundskaber kommer til kort overfor bygningsarbejderen, der viser sig at være rumæner. I stedet skiftes hun og Søren Fisker til at fortælle og stille spørgsmål på engelsk.
– Hvor mange er I i firmaet, lyder det til en start.
Manden fortæller, at de er fem i alt, men at de tre sidste kommer senere.
Mudderpøl
Pladsen, der på grund af vejret er omdannet til en kæmpe mudderpøl, er nødtørftigt hegnet ind med grønne presenninger. I det ene hjørne er der banket et skur sammen. Det ligner til forveksling et hus på en skrammellegeplads, ganske vist et bedre af slagsen.
– Jeg håber sgu ikke de bor der, bemærker Søren Fisker.
Han har spottet, at der ingen bil holder på pladsen, så med mindre de overnatter på stedet, bliver de hentet og bragt, mener han.
Nu slutter den anden rumæner sig til selskabet. Uden at vi har bemærket det, har han forceret de tre-fire meter høje mudrede jord-skråninger omkring det enorme hul, der er det foreløbig eneste synlige tegn på, at her er byggeaktivitet.
– Hvor meget får I i løn, og får I udbetalt pengene i danske kroner eller euro, fortsætter spørgsmålene fra de to fagforeningsfolk.
De to kolleger udveksler nogle bemærkninger. Hverken Søren Fisker eller Olla Anna Carlsen virker overraskede, da de svarer:
– Det ved vi ikke.
På opfordring henter den høje af rumænerne nogle papirer i skuret, og mens regnen pisker ham i ansigtet, ringer han op til »chefen« for Todori Impex S.R.L. Firmaet skulle være rumænsk, men Søren Fisker får en dansktalende »chef« med navnet Mohammed i røret.
Chefen
Samtalen bliver kort.
– Han siger, der er styr på tingene. Men hvem der har hyret ham, blev jeg ikke klog på. Nu må vi se, hvad vi kan finde på firmaet og chefen, og så vil vi ellers holde øje med pladsen, forklarer projektmedarbejderen.
Besøget lakker mod enden. De to våde bygningsarbejdere får et visitkort og bliver opfordret til at kontakte 3F eller bygningsarbejdernes sammenslutning, BAT-kartellet, hvis de har spørgsmål.
– Vi kan ikke gøre mere her, men jeg må vist hellere ringe til Arbejdstilsynet, så de kan se lidt på adgangsforholdene på pladsen og på skurforholdene, siger Søren Fisker med kurs mod en tør og lun bil.
Vi når lige at se rumænerne kravle ned i hullet igen for at fortsætte det arbejde, vi afbrød dem i.
http://www.arbejderen.dk/artikel/2012-01-19/p-arbejde-i-mudderp-len
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.
„Nu-i prost cine cere, ii prost cine da.”
Aici e atat de adevarat. Cine-i pune sa accepte asa conditii? Daca vin mai multi pe aici, o sa faca o Rrominie si din aceasta tara.
Guffy e corect ce spui,nimeni nu-i obliga sa accepte anuminte conditii inumane.Totusi eu spun ca ,in marea majoritate,cei ce ajung in Dk,din Ro,in ultimii 2-5 ani,o duc foarte greu in Ro.In plus iti mai spun ca e vorba si de propaganda comunista a danezilor,plus povestile romanilor .Nu poti convinge un danez ca Ro e o tara minunata.El stie de la televiziunea daneza ca Ro e o tara din lumea a 3-a.In 21 de ani de locuit aici,nu am vazut si nu am auzit ceva pozitiv, din gura presei daneze,despre romani,despre Ro.Si danezul din ziua de azi crede ceea ce vede la tv. E biblia lui. Sunt cei din generatia veche care nu cred si care isi aduc aminte de anii 60-70- cand mergeau in Ro la cure balneare,la Marea Neagra ,Techirghiol,etc si care nu-si vor schimba parea,buna,despre Ro.Dar ei sunt neimportanti,ei nu mai merg nicaieri,nici nu mai ies din casa macar.Si daca danezii vor sa vada doar „negru” in fata ochilor,nu le poti schimba opinia,ba mai mult ,o parere diferita de a lor,iti atrage dusmania pentru toata viata,nu te vor ierta.
Oamenii sunt diferiti si daca unii accepta sa munceasca luni de zile fara salariu,in conditii mizere,altii se vor revolta dupa 3 zile,sau la prima abatere din contract.
Din Dnemarca nu se va face niciodata o rromanie si nici din Romania vreo danemarca,fereasca Dumnezeu !
sunt de opinie asemanatoare cu privire la danezi (chiar daca am doar aprope de 3 ani vechime in DK). Sa stii ca sunt unii danezi, care chiar investesc in RO (cumpara pamant si il cultiva, agajeaza romani si vand marfa pe piata romana) si altii care au calatorit prin tara romana recent care au pareri destul de bune fata de poporul si romanii cu care lucreaza, care i-au intalnit. Dar frica mi, ca acesti danezi sunt doar o minoritate.
Nu cred ca o sa vina prea multi romani in DK, doar pe baza ca diferentele dintre cele doua culturi sunt destul de mari (in contrast cu diferentele culturale dintre DK si Islanda; sunt multi emigranti islandici in DK, veniti la lucru/scoala).