København og Aarhus vil tilbyde husly og rådgivning til udenlandske hjemløse, men er begrænset af lovgivningen. S mener, det er politiets opgave, men Københavns Politi »kan ikke løfte opgaven alene«.
33-årige Ivan Ion Vasile kommer oprindeligt fra Rumænien. Han er her for at ændre sit liv, som han siger. For at få et arbejde. Det er imidlertid ikke lykkedes ham at finde et arbejde i Danmark, og han overvejer derfor at vende snuden mod Norge eller Sverige.
»Måske kan jeg få en chance dér,« siger han opgivende til Berlingske.
»Når jeg siger, at jeg er fra Rumænien, vil de ikke give mig arbejde. Folk fra Danmark tror, at alle rumænere er dårlige mennesker, men sådan er det ikke. Der er gode og dårlige,« siger han.
Talrige Netto-poser hænger som frugter på de sommergrønne træer. Ejendelene i poserne tilhører de mennesker, der i mangel af bedre må kalde parken for deres hjem. Det samme gør madrasserne og soveposerne på den lille forhøjning i skyggen, hvor en mand ligger og hviler. Det skriver Berlingske.
Folkets Park på Nørrebro er et af de steder i København, hvor byens godt 500 udenlandske hjemløse har valgt at slå sig ned. Her til aften summer parken af liv. En café for udenlandske hjemløse har lige serveret mad, da en lavstammet mand slår vejen forbi forsamlingen for at få en kop kaffe.
33-årige Ivan Ion Vasile kommer oprindeligt fra Rumænien. Han er her for at ændre sit liv, som han siger. For at få et arbejde. Det er imidlertid ikke lykkedes ham at finde et arbejde i Danmark, og han overvejer derfor at vende snuden mod Norge eller Sverige.
»Måske kan jeg få en chance dér,« siger han opgivende til Berlingske.
I København og Aarhus vurderes det, at antallet af udlændinge, der finder nattely i byernes parker, er steget de senere år. Og som konsekvens vil kommunerne gerne have mulighed for at tilbyde den udsatte gruppe et tag over hovedet og en seng at sove i.
Siden daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) i 2007 fastslog, at Danmark ikke skulle være »Europas varmestue«, har herberger og væresteder ikke kunnet få tilskud til at huse udenlandske hjemløse, som i stedet har været henvist til private tilbud eller gaden.
Men kommunernes ønske om at lave om på den regel har lange udsigter. Hverken Socialdemokraterne eller de Radikale har lyst til at lave den nuværende ordning om, og de henviser til, at problemet skal løses på europæisk plan.
»Det er en svær nød at knække. Det er faktisk et socialt problem, som jeg ikke lige ser en løsning på. Og det er også derfor, vi har lavet en nødløsning,« siger de Radikales socialordfører, Liv Holm Andersen (R), til Berlingske med henvisning til den nødpulje, organisationer siden 2010 har kunnet søge støtte til at give de udenlandske hjemløse tag over hovedet i de kolde vintermåneder
Kommuner vil hjælpe udlændinge væk fra gaden – Danmark | www …
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.