Recomandam. Rumænien: Her er de, Europas villarøvere og harmonikaspillere, velfærdsryttere og tiggere

EU’s højrefløje elsker at hade rumænere og bulgarere. Selv skammer de sig og erkender, at det meste, man hører, er sandt. Men det er bare ikke hele sandheden.

Da en rumænsk grillmiddag for nylig fyldte et kvarter i London med grillos og høj musik, var der mere på spil end bare brændte pølser og sure naboer. 19-årige Sonia Nedea fra Bukarest var ikke selv med, men da hun hørte om det fra sine bekendte, blev hun forfærdelig flov.

»Vi rumænere står allerede i et dårligt lys. Alt, der gør det værre. Det gør ondt på os«, siger hun og viser alle tegn på bestyrtelse.

Ved EP-valget i denne uge ventes en bølge af højreorienterede at bruse ind i parlamentet efter en valgkamp, der er flydt over med angreb på den gamle østblok i almindelighed og Rumænien og Bulgarien i særdeleshed.

LÆS OGSÅEuropaparlamentet: De kalder ham Mørkets Fyrste

Ifølge partierne i Vesteuropa er de to nationer en anløben samling villarøvere, harmonikaspillere, velfærdsryttere, internetsvindlere, tiggere, sigøjnere og skruebrækkere.

»Jeg skal afsløre en lille hemmelighed. Når folk spørger, hvor jeg er fra, siger jeg, at jeg er fra Bukarest. Jeg håber, de hører det som Budapest. Eller at de i det mindste ikke ved, hvor Bukarest ligger – andet end i Østeuropa«, siger Mihai Gongu, succesrig reklamemand og alt andet end villarøver og harmonikaspiller.

Noget om snakken

Alle de rumænere, Politiken har talt med i den forløbne uge, erkender dog, at der er noget om snakken.

Kriminelle rumænere er jo rejst på tyvetogter, nogle tigger tydeligvis, nogle er romaer, der er svære at integrere, og 180 kilometer uden for Bukarest ligger et område kendt som Hackerville. Derfra har ikke bare hackere, men regulære svindlere opereret i stort tal, inden trafikken blev overtaget af Nigeria.

Gør grin med ulykken

Det store spørgsmål er, hvorfor Rumænien ikke har været i stand til at levere bedre billeder af sig selv.

Reklamemanden Mihai Gongu, der er kreativ direktør, er en af dem, der ikke bare har tænkt, men også gjort noget ved det.

Sidste år forlød det, at den britiske regering overvejede en kampagne, der skulle skræmme rumænere og bulgarere fra at rejse til Storbritannien, når de fra i år frit kunne rejse og tage ophold i hele EU.

»På rumænsk siger vi ’Haz de necaz’ – gør grin med din ulykke. Selv om vi var stødt over at blive mobbet og set på som mindreværdige, forsøgte vi at tale briternes sprog. Vi brugte humor og selvironi, for det vinder man hjerter med modsat offerrollen«, siger Mihai Gongu.

Hans svar blev en kampagne under overskriften ’Why don’t you come over – Hvorfor kommer I ikke forbi’.

Fadøl billigere en flaskevand

Med slogans som ’Vores fadøl er billigere end jeres flaskevand’ og med reference til kongefamiliens Kate Middleton og hendes søster Pippa:

»Halvdelen af vores kvinder ligner Kate. Den anden halvdel ligner hendes søster«.

Dagbladet Daily Mirror tog udfordringen op, kom forbi og rapporterede hjem, at både det med ølpriser og kvinder stemte.

I løbet af få uger havde Rumænien fået positiv omtale for anslået 2 millioner euro.

LÆS OGSÅPortrætserie: Her er spidskandidaterne

Mihai Gongu barsler med en ny kampagne, der skal prøve at udbrede budskabet om, at rumænere i udlandet ikke bare ernærer sig ved tricktyverier, men også som ingeniører, der pumper olie, og læger, der redder europæiske liv.

Der er mere endnu, mener danske Nina Maria Preda, der er rumænsk gift og bor i Bukarest. Efter et år i landet har hun fået øjnene op for i hvert fald en ting: Nordeuropa kunne lære af den fattige partner i sydøst.

»Rumænien er et land uden sikkerhedsnet, så man er nødt til at skabe relationer og opføre sig godt for at klare sig. Man baserer sig på mennesker og ikke systemer som i Danmark. Der får jeg, hvad jeg har krav på, men systemet er jo ligeglad med mig som menneske«, fastslår hun.

Hvorfor stole på romaer?

Europas negative syn på Rumænien og Bulgarien er produkt af mainstreampolitikernes håndtering af de seneste års økonomiske krise, og før det den modstræbende optagelse af Rumænien og Bulgarien, mener direktør for tænketanken Aspen Institute Andrei Tarnea.

Syd- og Østeuropa er blevet fremstillet som upålideligt, mindreværdigt og uansvarligt, og det har smittet af.

»Når højrepopulisterne siger grimme ting om Rumænien og Bulgarien, er det ikke langt fra det, andre politikere også har sagt. Det skal der gøres noget ved, og ikke bare for Rumæniens og Bulgariens skyld, men også for Europas«, tilføjer Andrei Tarnea.

En ond cirkel

En bekymrende reaktion på Europas udskamning af hele Rumænien er, at rumænerne straffer deres roma-medborgere for det, de selv udsættes for, mener Andrei Tarnea, der ser en ond cirkel.

»Italienerne siger for eksempel: Hvorfor skal vi stole på jeres romaer, når I ikke selv gør. Det er giftigt«, siger han.

Det til trods fornemmer han alligevel positive forandringer.

LÆS OGSÅBritiske føderalister forbereder sig på nedsmeltning

I Rumænien er der ikke et indvandrerkritisk parti med vind i sejlene som i nabolandet Ungarn.

Samtidig fremhæver medier og politikere stadig i mindre grad etnicitet, når de taler om landets problemer, siger Andrei Tarnea:

»Jeg ser en holdningsændring blandt unge og i medierne. Folk er aktive i organisationer, der hjælper romaer. De trækker sig ikke som før, når det, de gør, også hjælper romaer«.

Rumænien: Her er de, Europas villarøvere og … – Politiken