AALBORG: To dieseltyve blev natten til fredag fanget, da de forsøgte at stjæle diesel fra et tankanlæg i Borger Alle i Gug i Aalborg.
Alarmen gik klokken 02.30, og en vognmand kunne på videoovervågningen se, at to mænd var i færd med at fylde diesel i dunke.
Nordjyllands Politi blev straks alarmeret, men tyvene stak af til fods lige inden politiet nåede frem.
Gemt sig i bil
– De forsvandt over stok og sten, og der er rigtig mange naturområde med beplantning i området, hvor tyvene kunne gemme sig i mørket, så derfor valgte vi straks at sætte en hundepatrulje ind, og det gav heldigvis resultat, fortæller vagtchef Bent Højgaard.
Hundene fik snart færten af den ene tyv, og han blev anholdt en halv time senere i nærheden af gerningsstedet, og ved 5-tiden fik hundene også færten af den anden mand, der havde gemt sig i tyvenes bil, som var parkeret i skjul i området.
Der er tale om to rumænske mænd. De blev løsladt efter afhøring fredag.
Alarmen gik – og vognmand kunne se dieseltyve
Politihunde fik natten til fredag opsnuset to rumænske mænd, der var blevet set på et overvågningskamera på en plads på Borger Allé i Gug ved Aalborg, hvor de var i færd med at stjæle dieselolie
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.