Rumænske tyve anholdt | TV MIDTVEST
To rumænere blev i går anholdt, da de forsøgte sig med tyveri i Minimarked Durup
I går aftes klokken 20.48 forsøgte to rumænere sig med et såkaldt kassedyk i Durup Minimarked på hovedgaden i Durup. Kassedykket foregik på den måde, at den ene, som var en 28-årig kvinde, distraherede kasseekspedienten og trak denne med bagerst i butikken, mens den anden rumæner, en 30-årig mand, gik i kassen for at stjæle kontanter.
Mens alt dette foregik sad butikkens indehaver i baglokalet og så tyveriforsøget på overvågningen. Indehaveren skyndte sig ud i butikken og hen til kassen, hvor han forsøgte at holde den 30-årige mand tilbage. Han fik dog vristet sig fri og forsvandt fra butikken.
Manden kørte væk i en svensk indregistreret bil, mens det lykkedes personalet at tilbageholde kvinden i butikken, hvor hun senere blev anholdt.
Manden nåede dog ikke langt væk, for den udrykkede politipatrulje indhentede ham på vejen, hvor de stoppede og anholdte rumæneren, der i øvrigt var påvirket af heroin og metadon.
I dag fremstilles de to rumænere i grundlovsforhør i Viborg, hvor politiet går efter en straksdom med henblik på udvisning af Danmark.
Rumænske tyve anholdt | TV MIDTVEST
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.