Med favnen fuld af tyvekoster blev to rumænske mænd i den grad taget på fersk gerning kl. 3.10 natten til lørdag ved en landejendom på Gretbjergvej ved Hedensted.
– Beboeren af landejendom fandt det mystisk, at der holdt en sølvfarvet kassevogn parkeret ved hans ejendom. Vores patrulje lagde sig så på lur i et par timer. Her kom de to rumænere så bærende på tyvekoster, som de havde stjålet fra ejendomme i omrpådet, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus.
Mændene havde været på tyvetogt i området
Umiddelbart lyder vurderingen, at de to rumænere nok har fire indbrud på samvittigheden, for politihundene kunne efterfølgende følge mændenes spor og her konstatere, at to mænd havde været rundt i området.
Kan undersøge sammenhæng med hælercentral
– Men det er så det, vi nu skal have efterforsket, siger Jesper Duus, der er i hvert fald via politihundenes arbejde er bekendt med et indbrud på en ejendom på Rindbækvej, hvor de to rumænere skaffede sig adgang ved at underbore en terrassedør.
De to rumænske mænd på henholdsvis 33 og 26 år blev lørdag over middag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding.
Ifølge Jesper Duus er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem de to rumænske mænd og så den store hælercentral, som Sydøstjyllands Politi tirsdag kunne afsløre ved Østbirk, og hvor bl.a. to polske mænd er anholdt i den sag.
– Men det er selvfølgelig en vinkel, som man også kan undersøge i videre efterforskning, siger vagtchefen.
…Rumænere snuppet med favnen fuld af tyvekoster
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.