Selling : Rumæner fanget efter fire timers politijagt med hunde
Efter fire timers jagt med politihunde over hele 15 kilometer lykkedes det i nat Østjyllands Politi at anholde en rumænsk indbrudstyv.
Jagten blev indledt kort efter midnat, da der kom anmeldelse om forsøg på indbrud i en villa i Selling ved Hadsten, hvor to gerningsmæmd var flygtet. Den ene, en ung rumæner, blev anholdt umiddelbart efter i en bil, mens den anden havde taget flugten til fods.
I den bidende kulde fulgte hundene et spor ud over markerne mod Ødum, motorvejen og videre sydpå. Hundene fulgte sporet på skift, hvorefter det lykkedes at anholde den anden gerningsmand på Trigevej ved Vestermøllevej.
De to rumænere sidder hertil morgen på politigården i Randers med henblik på afhøring.
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.