Udvises Fodgængere ved Damhustorvet måtte sidste år springe for livet, da en spritstiv rumæner i en ordentlig rus kørte som død og helvede. I torsdags modtog han sin dom. Manden skal ind og brumme den i tre måneder og udvises derefter af Danmark.
De personer, der var til stede ved Damhustorvet en sen eftermiddag den 26. marts sidste år, har med stor sandsynlighed stadig vanvidskørslen printet ind på nethinden.
Den 40-årige rumæner, der sad bag rettet, kan intet huske fra den eftermiddag i marts, men vidneudsagn og en videooptagelse med mobiltelefon af en passager i en bagvedkørende bil har dog været med til at dokumentere mandens rædselskørsel.
Mistede et hjul. Vanvidsracet startede ved Zoologisk Have på Frederiksberg. Ved Damhussøen kørte han ind i noget, så venstre fordæk røg af, og fodgængere på Damhustorvet måtte springe for livet.
I Storekær i Rødovre kørte han i modsatte vejbane med ca. 120. km/t og var lige ved at køre ind i en varebil.
Kort herefter gik bilen i stå, og den stærkt berusede mand blev anholdt.
Manden, som tidligere er dømt for spirituskørsel, nægtede sig skyldig. Han forklarede i retten, at han ikke kunne huske noget.
Retten lagde blandt andet til grund for dommen, at vidneudsagn og video optagelsen beviste, at manden kørte groft hensynsløst og med fare for andres liv og førlighed.
Den 40-årige rumæner blev idømt tre måneders ubetinget fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år for vanvidskørsel, oplyser Københavns Vestegns Politi.
…. Udvises efter vanvidskørsel
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.