Tre rumænske mænd er varetægtsfængslet for indbrud i Brøndby Strand. De kan have flere bræk på samvittigheden.
Københavns Vestegns Politi efterforsker i øjeblikket en række indbrud i politikredsen. Indbruddene kan formentlig sættes i forbindelse med tre rumænske mænd.
Det fortæller vicepolitikommissær Henrik Hougaard hos Lokalpolitiet i Hvidovre til Ritzau, efter at mændene nytårsnat blev anholdt.
– De bliver overrasket af nogle borgere på en adresse på Gurrelund i Brøndby Strand, og de er så blevet anholdt og varetægtsfængslet, fortæller Henrik Hougaard.
Mændene blev varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør nytårsdag. Foreløbig skal de sidde bag tremmer frem til den 27. januar.
Politiet har en mistanke om, at mændene ikke blot har indbruddet på Gurrelund på samvittigheden.
– Ud fra Modus og nogle koster vi har fundet, så undersøger vi nu, om de kan sættes i forbindelse med andre indbrud i området, fortæller Henrik Hougaard.
…Rumænere kan stå bag flere indbrud
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.