Grøn cykelbølge og andre forbedringer i lyskrydsene
Grøn bølge for cyklister
Biler og busser har i flere år nydt godt af, at der er lavet grøn bølge gennem mange af lyskrydsene, så de får færrest mulige stop på vej gennem byen. Nu er det cyklernes tur til at få grønne bølger på nogle af de mest brugte cykelstrækninger – foreløbig på Nørrebrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade.
Den grønne cykelbølge går ud på, at lyssignalerne er programmeret, så cyklisterne møder grønt lys, når de kører i et jævnt og almindeligt tempo (20 km/timen). I retning mod byen er den grønne bølge slået til morgen/formiddag, når cyklisterne skal på arbejde. I retning ud af byen om eftermiddagen/aftenen er der grøn cykelbølge om eftermiddagen.
Strækninger med grøn cykelbølge er markeret med et specialdesignet skilt og særlig afmærkning på cykelstiens asfalt.
Strækninger med grøn bølge for cyklister
- Nørrebrogade: mellem Ydre Nørrebro og søerne
- Østerbrogade: mellem Trianglen og Kgs. Nytorv via St. Kongensgade (i modsat retning mellem Øster Voldgade og Trianglen.Amagerbrogade: mellem Englandsvej og Amager Boulevard.
Fra indvielsen af Københavns første grønne bølge på Nørrebrogade, hvor cyklisterne nu kan trille fra Ydre Nørrebro til søerne på 7 1/2 minut.
Særlige cykelsignaler i de store kryds
Danmark er et af de få steder i verden, hvor man i flere lyskryds supplerer de almindelige lyssignaler med små cykelsignaler, som forskyder cyklisternes røde og grønne lys i forhold til bilernes. Det lille forspring, cyklisterne får, når lyset skifter til grønt, gør dem mere synlige for bilisterne. Tilsvarende øger det sikkerheden, at cyklisterne får rødt, mens højresvingende biler har grønt.
Tilbagetrukket stopstreg for biler
Over 100 lyskryds i København har fået flyttet bilernes stopstreg 5 meter tilbage, så cyklisterne er mere synlige for bilisterne, når lyset skifter til grønt. Det betyder, at cyklerne får mere plads oppe foran det røde lys og ikke som tidligere skal klemme sig frem mellem de ventende biler.
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.