Florin Stoica, bagerst på billedet, fortalte i retten, at han var blevet låst inde i en kælder af deres chef, der nu er tiltalt for menneskehandel til tvangsarbejde. Strafferammen er op til 10 år.
Tvangsarbejder: Jeg blev låst inde i kælder
En rumænsk mand er blevet holdt indespærret i en kælder, mens han var på arbejde. Det kom frem i retten i Helsingør under afhøringerne i den såkaldte kældersag, hvor chefen er tiltalt for menneskehandel til tvangsarbejde.
– I et tilfælde overnattede jeg i en kælder under en fødevarebutik. Jeg kunne ikke komme derfra, for min chef havde låst døren, fortalte rumænske Florian Stoica, der skulle male loftet i fødevarebutikkens kælder.
– Jeg var chokeret. Prøv at forestille dig at blive låst inde.
Florin Stoica har ikke under tidligere afhøringer fortalt om indespærringen i kælderen.
– Jeg har simpelthen været alt for forvirret på det tidspunkt. Derfor har jeg ikke sagt det.
Efter kort tid flygtede rumænerne fra tiltaltes villa og søgte hjælp hos politiet. De turde ikke fortælle om de trusler, de var blevet udsat for. Politiet endte med at sende de fem rumænere tilbage til den chef, de var flygtet fra.
– Vi var bange. Han (tiltalte, red.) var til stede på politistationen, så vi turde ikke fortælle om vores situation. Jeg er bange nu, jeg ved ikke hvorfor, jeg har været til psykolog. Jeg sværger ved gud, at jeg er meget bange, sagde Natalia Stoica.
”Vi kunne ikke modsætte os”
Den tiltaltes forsvarer spurgte i retten alle fire rumænere om, hvorfor de fortsatte med at arbejde for den tiltalte, hvis arbejds- og leveforhold var så dårlige.
– Vi kunne ikke modsætte os. Der var altid nogen med os, de kunne gøre med os, hvad de ville. Vi fik af vide, at han (tiltalte, red.) havde betalt vores busbilletter, og at vi skulle arbejde pengene til billetten af. Har du et bedre forslag til, hvad vi skulle have gjort?, spurgte Natalia Stoica forsvareren.
Center for menneskehandel afgiver vidneforklaring i sagen torsdag. Der falder dom i sagen 6. marts.
mai mult la : http://nyheder.3f.dk/article/20140227/NYHEDER/140229947/1006/SIDUNGDOM
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.