Tyskland holder Bulgarien og Rumænien ude af Schengen
Rumænien og Bulgarien skal ikke gøre sig håb om at komme i Schengen i nær fremtid. Tyskland siger stop.
Det bliver ikke lige med det første, at Rumænien og Bulgarien bliver medlem af Schengen-samarbejdet, hvor grænser frit kan krydses uden at vise pas.
Det fastslår Tyskland.
Tysklands indenrigsminister Hans-Peter Friedrich siger, at hvis Rumænien og Bulgarien insisterer på, at sagen om deres optagelse i Schengen skal bringes til afstemning, når EU’s justits- og indenrigsministrene mødes for at drøfte sagen torsdag, så bliver det et nej.
»Hvis Rumænien og Bulgarien insisterer på en afstemning, vil det falde på grund af et tysk veto«, siger Friedrich til nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Selv ideen om en delvis godkendelse, for eksempel for flyrejser og sørejser, er ikke på bordet, siger han.
Skal først korruptionen til livs
Rumænien og Bulgarien kom med i EU i 2007, men altså ikke med i Schengensamarbejdet.
Friedrich siger, at de to lande må gøre mere for at komme korruption til livs.
LÆS OGSÅRumænien accepterer Serbien som EU-kandidat
Tyske borgere vil, siger ministeren, kun acceptere en udvidelse af Schengensamarbejdet, når helt centrale krav er opfyldt, og det er ikke sagen i øjeblikket.
Teknisk er de to lande klar til at blive medlem af Schengen. Men der er så problemerne med korruption, og et andet stort problem er organiseret kriminalitet.
Kan ikke bevogte en ydre grænse
Holland er et af de lande, der har ført an i modstanden mod at optage dem. Regeringen i Haag har fastholdt, at Rumænien og Bulgarien ikke kan betros den opgave at bevogte og kontrollere EU’s ydre grænser.
»En person, der får sit visum via bestikkelse, vil så uden yderligere kontrol kunne rejse hele vejen til Tyskland«, siger Friedrich.
LÆS OGSÅRumænien og Bulgarien nærmer sig Schengen
Schengensamarbejdet blev etableret i 1985. Nu har det 26 medlemslande. Det er alle landene i EU, bortset fra Storbritannien, Cypern, Rumænien og Bulgarien.
Uden for EU er Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein med.
sursa : Tyskland holder Bulgarien og Rumænien ude af Schengen
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.