Filmul românesc „Pozitia copilului” are premiera in Danemarca Joi 26 Sep

Rumænsk film om monstermor er spændende som et retssalsdrama

Rumænsk film kan noget med hverdagsdramaer, understreger den intense ‘Mor og søn’.

Der er fx noget unikt rumænsk ved scenen, hvor moderen mødes med Hr Laurentiu, en forretningsmand, der har været vidne til sønnens ulykke. På det tidspunkt ved vi, at sønnen har kørt en lille dreng ihjel mens han var ved at overhale en anden bil på vej ud af en landsby. Vi ved, at sønnen står til mellem 3 og 15 års fængsel. Her er det så, at moderen kontakter Hr Laurentiu, der kørte i den anden bil på vej gennem landsbyen, i håb om at han møblerer lidt om på sin forklaring, så sønnen slipper for straf.

En detaljeret beskrivelse af trafikulykken

De mødes på en cafe i et indskøbscenter mens Hr Laurentius barn og unge, smækre kone – med hænderne fulde af shoppingposer – venter udenfor. Og her midtvejs i filmen, får vi en detaljeret beskrivelse af trafikulykken, og som alle trafikulykker drejer den her sig ikke bare om en mand, der kører hurtigt gennem en landsby, og kører et barn ned. Det er en kompleks situation, der kan vendes og drejes, og som ikke bare handler om biler og fart og lys og sigtbarhedsforhold, men lige så meget om moral og psykologi, måske endda også om politik og klasse.

Fin og fimset dårlig smag

Der sidder de, moderen og Hr. Laurentiu, begge velhavende i det post-kommunistiske Rumænien og med en uimodståelig trang til at vise rigdommen for omverdenen . Arkitekt-moderen sidder med sit dyre tøj, sin flotte taske, sin store pung og sin pels. Hr. Laurentiu med sit fine jakkesæt, sin højhalsede sweater og sit cigaretrør. De oser af fin og fimset dårlig smag.

Forkælet og ansvarsløs knægt

Da forklarer Hr. Laurentiu, at sønnen, som den forkælede og ansvarsløse knægt, han er, havde presset ham for at overhale i længere tid, den aften på landevejen. Han havde lagt sig lige bag Hr Laurentiu og blinket med lygterne for at komme forbi, på trods af at de kørte gennem en landsby med lokal trafik på begge sider. Og da de kom til udkanten af landsbyen, hvor hastighedsbegrænsningerne ændrede sig fra 50 til 110 km/t, speedede Laurentiu op, som han var i sin gode ret, velvidende at bilen bagved pressede på for at overhale og nu måtte speede op ,til al for høj fart, for at komme forbi. Og her skete ulykken så, da et barn forsøgte at krydse vejen, men ikke kunne ane at en bil ville foretage en overhaling i al for høj fart.

Hvem er skyldig?

Hvem er så skyldig? Sønnen, der kører uansvarligt? Hr Laurentiu, der driller i irritation og vil give sønnen en trafikal lærestreg og dermed gør en farlig situation endnu farligere? Eller forældrene, der ikke havde lært deres barn at krydse en stor og farlig landevej? De spørgsmål ligger under Hr Laurentius foredrag, der koldt og følelsesløst lægger fakta på bordet.

Kølig obduktion

Det er det, der er så unikt rumænsk ved instruktøren Calin Peter Netzers ‘Mor og søn’. Det er præcis den samme kølige obduktion af et af livets mange små store dramaer, der var motoren i en anden moderne rumænsk klassiker, Cristian Mungius ‘4 måneder, 3 uger og 2 dage’. I den film sad lægen Dr. Bebe og pillede hele situationen fra hinanden da en ung kvinde bad om en ulovlig abort under kommunismens tunge åg. Nu er det Hr Laurentiu, der piller det hele fra hinanden og åbner historiens kompleksitet. Og sjovt nok bliver Dr. Bebe i ‘4 måneder, 3 uger og 2 dage’ og Hr Laurentiu spillet af den samme skuespiller med det kølige, arrogante udtryk, Vlad Ivanov.

Spæner som en løbeild

Den intense kompleksitet er moderne rumænsk film, når det er bedst. Og den spæner som en løbeild gennem hele ‘Mor og søn’, fra det øjeblik vi erfarer at den rige arkitektmor holder sin stakkels søn i et jerngreb for at få ham til at være præcis som hun gerne vil have det, til hun opsøger forældrene til det dræbte barn for at få sønnen viklet ud af den her irriterende sag.

Klager over sønnen

‘Du skulle have fået to børn, så kunne du have valgt mellem dem’, konstaterer moderens pelsbeklædte veninde i begyndelsen af filmen, da moderen klager over sønnen Barbu. I den rumænske overklasse er et barn altså ikke et væsen med egen fri vilje, men et trofæ, en statusvare, der skal få sig en smuk partner, en flot karriere og nogle nydelige børn, man kan vise frem. Og hvis ikke det ene barn vil, vil det andet. Det er de kvælende favntag sønnen Barbu forsøger at slippe fri af, som på én gang gør ham forkælet og desperat, og som indirekte er skyld i hans ansvarsløse kørsel på landevejen den aften. Han har ikke noget selvstændigt liv. Han ligger stadig i fosterstilling i sin mor, sådan som den engelske titel, ‘Childs Pose’, fastslår.

Bestikke ordensmagten

‘Mor og søn’ er et portræt af et betændt mor/søn-forhold, mens også et portræt af moralen i det post-kommunistiske Rumænien, hvor en rig mor forventer at kunne arrangere verden, som hun ønsker, og vifte alle problemer væk med sin store tegnebog. Det er et chokerende – og chokerende troværdigt – billede Calin Peter Netzer tegner af moderen, der hele tiden har en pengeseddel klar til at bestikke ordensmagten, men må se i øjnene, at penge trods alt har sine naturlige begrænsninger når et barns liv indgår i regnestykket.

Håndholdt blik

Det er rumænsk film når det præsenterer sig fra sine bedste sider i de her år, et intenst håndholdt blik ind i et drama, der kan virke småt set udefra, men som er komplekst og uigennemtrængeligt som et solidt amerikansk retssalsdrama, når man bevæger sig ind i det.

‘Mor og søn’ får dansk premiere torsdag den 26. september

Rumænsk film om monstermor er spændende som et retssalsdrama

I biografen

Mor og søn kan ses i 3 biografer på torsdag.