AcasăPrima paginaRoman arestat la Copenhaga pentru ca a fortat o romanca sa se...

Roman arestat la Copenhaga pentru ca a fortat o romanca sa se prostitueze

En 29-årig rumæner er her til formiddag fremstillet grundlovsforhør og sigtet for menneskehandel.

Med hovedet hængende mellem skuldrene og våde øjne blev den lille, 29-årige rumæner ført ind i Københavns Dommervagt, hvor han snøftende og klynkende tog plads i vidneskranken.

Manden er sigtet for gennem de seneste månender at have udnyttet en rumænsk kvinde og tvunget hende til at sælge sig selv på gaden i København.

Desuden er den 29-årige sigtet for ulovlig tvang, frihedsberøvelse og trusler mod kvinden.

Ifølge sigtelsen, som anklageren, Janne Mortensen, læste op ved retsmødet, skal rumænerne have rekrutteret kvinden i sit hjemland. Siden sørgede han for, at kvinden blev transporteret til Danmark, hvor han tvang hende ud på gaden for at sælge sig selv.

De penge, hun tjente, tog han ifølge anklageren fra hende. Mens kolde kontakter var målet, var både vold og trusler om vold midlet, den 29-årige anvendte for at få kvinden til at føje sig.

Efter oplæsning af sigtelsen valgte dommeren på anklagerens anmodning at lukke døren for resten af retsmødet.

Inden da kom det dog frem, at den 29-årige, formodede kvindehandler var blevet anholdt efter, at hans angivelige offer havde forklaret sig om sagen til politiet.

Mens manden blev fremstillet i grundlovsforhør, hang to yngre, rumænske kvinder rundt ved Politigården. Ude på gaden sad de og røg smøger, mens manden blev sad indenfor i retsmødet.

Med sig havde de to kvinder en plastikpose med fornødenheder til den 29-årige. De to kvinder er begge kendte ansigter i Istedgade, hvor flere rumænske kvinder arbejder på flisen.

 

Forklaring fra handlet kvinde fører til anholdelse af rumænsk mand. Anklagemyndigheden kræver ham nu fængslet.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi vil lørdag kræve en 29-årig rumænsk mand varetægtsfængslet for kvindehandel.

Det oplyser anklager Janne Mortensen til Ritzau.

»Vi har haft en indenretlig afhøring af en kvinde, og det har nu ført til anholdelse«, fortæller Janne Mortensen.

En indenretlig afhøring benyttes ofte i sager om for eksempel kvindehandel. Typisk vil det være offeret, der i et retsmøde forklarer, hvad hun har været udsat for.

Ofre har tit forladt landet
Det at forklaringen afgives over for en dommer, gør, at den i en eventuel senere retssag mod en gerningsmand har større bevismæssig vægt.

Fremgangsmåden har også et praktisk formål. Ofte vil ofre for kvindehandel nemlig have forladt Danmark, når en eventuel retssag går i gang. Og det kan være nærmest umuligt at få dem til landet for at vidne i sagen.

Janne Mortensen vil ikke fortælle nærmere om detaljerne i sagen mod den rumænske mand.

»Jeg vil begære, at retsmødet bliver holdt for lukkede døre«, siger hun.

Strafferammen op til otte års fængsel
Anklageren oplyser dog, at rumæneren er sigtet efter straffelovens paragraf 262 a. Paragraffen er med en strafferamme på otte års fængsel ganske skrap.

Til sammenligning er strafferammen for rufferiparagraffen, som også bruges i sager mod prostitutionsbagmænd, blot fire års fængsel.

Den 29-årige rumæner vil blive kræve fængslet ved et retsmøde i Københavns Dommervagt lørdag formiddag.

 

 

Rumæner sigtet for kvindehandel

 

Ekstra Bladet – Klynkende rumæner sigtet for menneskehandel


Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media

Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.

RELATED ARTICLES

1 COMENTARIU

LĂSAȚI UN MESAJ

Vă rugăm să introduceți comentariul dvs.!
Introduceți aici numele dvs.

Most Popular

Comentarii

Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media

Abonează-te acum ca să citești în continuare și să ai acces la întreaga arhivă.

Continuă lectura