Tre rumænske mænd blev fredag aften klokken 19.21 anholdt på Harald Selmers Vej i Risskov i Aarhus. De tre mænd sad i en tysk indregistreret varebil, og da politiet undersøgte bilen fandt de effekter, som kan stamme fra flere indbrud.
„Det drejer sig om noget computerudstyr, radioer og andre ting, der er nemme og hurtige at komme af med,” siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Jan Abildtrup.
Politiet fandt i et nærliggende skovstykke noget mere computerudstyr, men det er endnu uvist, om de tre rumænske mænd også har stjålet det, forklarer politiet.
Varetægtsfængslet
Politiet var i området for at efterforske et andet indbrud, som man dog endnu ikke ved, om de tre rumænere står bag.
De anholdte mænd er henholdvis 18, 27 og 47 år gamle. Politiet mangler endnu at klarlægge, hvilke indbrud tyvekosterne stammer fra.
På trods af dette blev de tre rumænske mænd lørdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.
Østeuropæere fængslet for indbrud
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.