I en skov i Hampen ved Silkeborg har myndighederne gjort et opsigtsvækkende fund.
26 rumænere, som i månedsvis har levet under kummerlige forhold ude i skoven. Rumænerne blev opdaget, da arbejdstilsynet, Skat og politiet torsdag rykkede ud som led i en landsdækkende aktion mod social dumping.
Rumænerne var kommet til Danmark for at tjene penge på at klippe pyntegrønt for firmaet GP Skovdrift. Men de endte med at strejke over forholdene.
Det er arbejds- og boligforholdene samt manglende lønudbetaling, der har fået rumænerne til at strejke og bede de danske myndigheder om hjælp.
Vi arbejder som slaver
– Vi arbejder som slaver. 12 timer om dagen, syv dage om ugen. De vil ikke betale os, fortæller
– Jeg spurgte chefen, om danskerne arbejdede på de samme vilkår. Og han sagde; Nej, de kan ikke arbejde på de vilkår. Vi er rumænere og vi er med i EU. Hvorfor kan vi, hvis andre ikke kan?
Direktør mener ikke, der er noget galt
Nogle af dem har været her et par måneder mens andre er kommet for nogle uger siden – ud over 400 kr om ugen, har ingen af dem fået løn, siger de. I rumænernes kontrakt stod der, at de skulle arbejde 37, fem dage om ugen, siger de.
Direktøren for selskabet mener ikke, der er noget galt med forholdene:
-Jeg har da en boligvogn, som er godkendt til arbejdere at sove i. De har en badevogn, de skal ikke på det lille toilet i boligvognen. Vi har lejet en ekstra. Vi har en køkkenvogn, hvor de kan gå ind og spise og hvor kokken har lavet rumænsk mad til dem, siger
Alarmklokker ringer
Silkeborg kommune var i dag ude for at se på pladsen.
Da myndighederne blev opmærksomme på problemet med de 26 rumænere, kontaktede de Center mod Menneskehandel – og selvom der ikke er bevis for, at det er det, der er tale om, så ringer alarmklokkerne i organisationen.
– Man er udnyttet i en sårbar situation. Man er lokket hertil under falske forudsætninger og arbejder under nogle forhold, som er ganske urimelige. Og så er der selvfølgelig de elementer, som vi ikke kender til endnu, om der er tvangselementer i det og hvordan fastholdelsen er foregået osv, siger
Tilbudt bus hjem
Samarbejdet mellem Skat, arbejdstilsyn og politi skal fortsætte, oplyser beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Silkeborg Kommune har nu lukket pladsen og har indlogeret rumænerne på en campingplads, Lørdag vil de blive tilbudt en bus hjem til Rumænien, mens 3F vil se på mulighederne for, at de kan få deres løn.
Rumænere i Danmark: Vi arbejder som slaver
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.