Actualizare. Cei doi romani aveau hartiile de angajare in ordine. KRIFA a prezentat autoritatilor documentele respective… (vezi mai jos)
Fem udenlandske bygningsarbejdere er blevet anholdt på fagforeningen Krifas nye hovedsæde i Aarhus. Direktør Jesper Wengel vil bede entreprenøren om en forklaring.
Den kristelige fagforening Krifa er ved at bygge nyt hovedkvarter i Aarhus, men tilsyneladende foregår byggeriet ikke efter reglerne. Det viser sig nu, at fagforeningens entreprenør benytter sig af ulovlig arbejdskraft.
Østjyllands Politi har onsdag anholdt fem udenlandske bygningsarbejdere, oplyser DR Østjylland.
– Vi har sammen med Arbejdstilsynet og Skat foretaget fem anholdelser ved Krifas byggeri. Det er henholdsvis to pakistanere, to rumænere og en ghaneser. Det ser ud til, at to af dem arbejder ulovligt her i landet, mens de sidste tre bliver sigtet for overtrædelse af udlændingeloven og derefter løsladt, siger Jesper Dreyer der er leder af udlændingeafdelingen i Østjyllands Politi.
Anholdelserne kommer som en overraskelse for fagforeningens direktør, Jesper Wengel.
– Vi har faktisk en meget klar aftale, hvor der står, at totalentreprenører og alle underleverandører skal overholde gældende overenskomster og dansk lovgivning, siger han til DR Østjylland.
Direktøren kræver nu en forklaring fra entreprenøren.
– Jeg havde indtil i dag ingen kendskab til det, men vi har nu rettet henvendelse til vores totalentreprenør for at bede om en skriftlig redegørelse hurtigst muligt. Det her kan vi ikke være tjent med, siger Jesper Wengel.
Det er firmaet Gråkjær, som er ved at bygge Krifas hovedkvarter på 12.590 kvadratmeter.
Kristelig fagforening bruger ulovlig arbejdskraft – Stiften.dk
Actualizare :
Udlændinge havde papirerne i orden – dr.dk/P4/Østjylland/Nyheder
Udlændinge havde papirerne i orden
03. maj 2012 07.20 Nyheder
Arbejdstilsynet, Skat og politiet holdt i går razzia på byggeriet af nyt hovedkvarter for den kristelige fagforening Krifas nye hovedkvarter i Lisbjerg nord for Aarhus.
To pakistanere, to rumænere og en ghaneser blev anholdt og afhørt, fordi de ikke havde de nødvendige papirer på sig.
Krifa oplyser, at alle fem hele tiden har haft deres papirer i orden. De havde dem dog ikke med på byggepladsen. Papirerne er fremskaffet og fremvist for myndighederne, oplyser Krifa.
Alle fem er løsladt.
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.