Her 25 år efter Ceausescu er et nyt politisk alternativ ved at manifestere sig.

»2.000 års historie!«, himler den norske direktør fra sovekupéens dyb, »og hvad har vi lært? At Europas økonomi er ude af stand til at innovere. Der er ingen dynamik på det her kontinent!«.

Sømanden fra Bukarest nikker døsigt. Han bruger sit liv på at sejle op og ned ad Donau, siger han. Der har folk taget den samme rute i tusinder af år.

Gennem vinduernes sprækker slipper dagen ind. Sen eftermiddag: Lugten af glohede jernsveller og smeltende sten. Ruten fra vest igennem skumringen over den ungarske slette, hvor solsikker skutter sig og slækker på nakken efter en hel dag ranke i solen.

Derefter grønt i grønt, som Transsylvaniens gran skyder frem, og bag dem Karpaterne, der slugter sig, og toget, der slugter med, skoløse børn, der løber om kap med lokomotivet, solsvedne ansigter og hestevogne, der rasler forbi.

Til sidst industrilandskabet. Kuplede atomreaktorer i en kæde rundt om hovedstaden. Cement. Benzinos. Fabriksstøj. Og lyden af 24-årige Roxanna, der siger: »Uf!«, brune øjne gnistrende, gule skørter fygende, mens hendes fingre bladrer gennem hylderne i Humanitas-boghandlen i Bukarest for at finde romaner, der ikke handler om fortiden.

…

Bøger i Rumænien: »Vi er færdige med at være passivt desillusionerede«