Zoo-direktør: »Alle kan forstå, at vi ikke kan sende dem til et rumænsk cirkus«
Det er fagligheden, der afgør, om et dyr skal aflives, siger direktør Steffen Stræde fra København Zoo.
Der er en anelse løvefattigt i Københavns Zoologiske Have i disse dage.
På jorden i løveanlægget ligger et totalt afbarket træ, og allerøverst oppe sidder to unge hunløver med blikket stift rettet mod en luge i endevæggen i den modsatte ende. De er udmærket klar over, at intet er, som det var før mandag i denne uge.
Mandag blev løveflokkens gamle hanløve, den gamle hunløve samt to ikke kønsmodne unger aflivet. De to unge løvinder er de eneste tilbage af den oprindelige løveflok. Nu venter de på at skulle møde den nye han, der forleden ankom fra Givskud Zoo.
Aflivningen af de fire løver har endnu engang gjort Københavns Zoo til centrum i en dyreetisk debat, som især på de sociale medier når hadefulde højder.
Alligevel ryster direktør i Zoologisk Have Steffen Stræde ikke på hånden. Overhovedet. Heller ikke selv om det kun er få uger siden, at haven fik en gevaldig rystetur i den internationale mediemaskine efter aflivningen og obduceringen af giraffen Marius.
»Vi forventer ikke, at det bliver nær så stort som sidst. Men jeg er meget tilfreds med at kunne konstatere, at debatten denne gang foregår på baggrund af et langt større vidensniveau. Så Marius levede ikke forgæves«, siger han.
Descoperă mai multe la Danemarca 🇩🇰 mapamond🌐media
Abonează-te ca să primești ultimele articole prin email.